Search results
Det tyrkiske mindretal i Tyskland er mennesker, der bor i Tyskland, men som er tyrkiske statsborgere, eller hvis forfædre kom fra Tyrkiet. Mange har tysk eller dobbelt statsborgerskab. I officielle statistikker refererer begrebet "tyrkere i Tyskland" (tysk: Türken in Deutschland) til tyrkiske statsborgere i
Tyrkiske minoriteter findes i de lande, der tidligere var en del af Det Osmanniske Rige. Endvidere er der gennem moderne migration opstået et tyrkisk diaspora i især Vesteuropa. I alt er der omkring 80 mio. etniske tyrkere, hvoraf 60 - 65 mio. lever i Tyrkiet. Se også. Det tyrkiske mindretal i Tyskland
Tyrkiske folkeslag betegner en række etniske folkegrupper, som lever i nordlige, centrale og vestlige Asien, i Xinjiang og i dele af det østlige Europa. De taler sprog, som tilhører den tyrkiske sprogfamilie. De har i varierende grad bestemte kulturelle træk og historiske forudsætninger til fælles. Begrebet "tyrkisk" repræsenterer en ...
Mange medlemmer af det tyrkiske mindretal er født i regionen og tilhører den såkaldte "anden generation" og til dels allerede den "tredje generation". De første tyrkiske immigranter kom til Slesvig-Holsten som gæstearbejdere under det tyske "økonomiske mirakel" i begyndelsen af 1960´rne, hvor der var mangel på lokal arbejdskraft. Denne ...
- Historisk Baggrund
- Historie efter 1920
- Organisation
- Institutioner
- Henvisninger
- Litteratur
Sønderjylland (Hertugdømmet Slesvig) tilhørte Danmark indtil anden slesvigske krig i 1864. Fra 1300-tallet havde det været et selvstændigt styret område, som på mange måder udviklede sig anderledes. Det blev især efter reformationen i 1534 præget af mødet med tysk sprog og kultur samt forbindelser sydpå. Administrationssproget var tysk, og Slesvig ...
Efter folkeafstemningen om grænsen i 1920 blev genforeningen gennemført. Alt efter synsvinkel var det en afståelse fra Tyskland, en deling af Slesvig og en indlemmelse i Danmark under den officielle betegnelse de sønderjyske Landsdele. Området blev almindeligvis kaldet Sønderjylland på dansk, men navnet Nordslesvig blev også af og til brugt frem ti...
Det tyske mindretal i Danmark er organiseret under paraplyorganisationen (tysk: Dachverband) Bund Deutscher Nordschleswiger (BDN) (tyske nordslesvigeres forbund). BDN repræsenterer mindretallet i politiske, kulturelle og økonomiske forhold. Under BDN hører Slesvigsk Parti, der varetager mindretallets interesser på kommunalt og regionalt plan.
Det tyske mindretal står for en del institutioner i Sønderjylland. Højskoleforstander Jacob Appel gennemførte som undervisningsminister for Venstrede frisindede "appelske skolelove" i 1920-1924. Disse love sikrede, at hjemmetyskerne i Sønderjylland fik deres egne skoler.
Officielt netsted for Bund Deutscher Nordschleswiger Arkiveret 5. december 2006 hos Wayback MachineDeutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig Arkiveret 27. september 2007 hos Wayback MachineVerband Deutscher Büchereien Nordschleswig – mindretallets biblioteksvæsen Arkiveret 22. juli 2010 hos Wayback MachineDer Nordschleswiger – mindretallets dagblad Arkiveret 9. februar 2005 hos Wayback MachineRobert Bohn, Uwe Danker og Jørgen Kühl (red.). Nationale mindretal i det dansk-tyske grænseland. Institut for Grænseregionsforskning, 2001.Hans Schultz Hansen og Henrik Skov Kristensen (Udg.): Sønderjylland under krig og besættelse 1940-1945. Historisk Samfund for Sønderjylland, 2003.Henrik Skov Kristensen: Gerningsmænd eller ofre? Erindringen i det tyske mindretal i Sønderjylland om nazismen, verdenskrigen og retsopgøret i komparativ belysning. 2019. ISBN 978-87-7406-137-3.Tidlig historie. De tidligste tegn på civilisation er blevet opdaget i det sydøstlige Tyrkiet ved Göbekli Tepe tæt på byen Şanlıurfa, som stammer fra den tidlige bondestenalder omkring 9500 f.v.t. Derudover er der fundet andre beboelsesområder fra 6000-tallet f.v.t. i Çatalhöyük tæt på byen Konya og Hacılar tæt på Burdur.
Diskussion: Det tyrkiske mindretal i Tyskland. Tilføj sprog. ... Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af ...
