Yahoo Web Search

  1. Eric of Pomerania - Wikipedia

    en.wikipedia.org › wiki › Erik_af_Pommern

    Eric of Pomerania (1381 or 1382 – 24 September 1459) was the ruler of the Kalmar Union from 1396 until 1439, succeeding his grandaunt, Queen Margaret I.He is numbered Eric III as King of Norway (1389–1442), Eric VII as King of Denmark (1396–1439) and Eric XIII as King of Sweden (1396–1434, 1436–39).

    • 7 December 1446 – 24 September 1459
    • Maria of Masovia (1446–49)
  2. Erik af Pommern - Wikipedia, den frie encyklopædi

    da.wikipedia.org › wiki › Erik_af_Pommern
    • omkring Øresund
    • Eksterne Henvisninger
    • Litteratur

    Sildemarkedet i Skåne var på retur, men trafikken gennem Øresund til Østersøen voksede kraftigt. I 1422 udstedte Erik en forordning, hvorefter alene danske købmænd kunne optræde som mellemmænd for udenlandske varer. Hansestæderne kunne ikke længere handle direkte med stormændene eller bønderne. I 1417 flyttede han regeringen til København, som herefter blev regnet som Danmarks hovedstad. Han lod Malmø befæste og byggede fæstningen Ørekrog ved Helsingør (Kronborgs forgænger) og Kernen ved Helsingborg. Fra 1429 opkrævede Erik "Øresundstold" som erstatning for de faldende indtægter fra sildemarkedeti Skåne.

    Erik af Pommern på gravsted.dk
    Wikimedia Commons har flere filer relateret til Erik af Pommern
    Aksel E. Christensen: "Erik af Pommerns danske kongemagt" (Scandia, vol 21 nr 1 (1951); s. 44-60)
    Kr. Erslev: "Forslaget til en ny Unionsakt fra Erik af Pommerns sidste Aar og dets Ophavsmand" (Historisk Tidsskrift, Bind 7. række, 3; 1900; s. 81-98) Arkiveret 1. juli 2020 hos Wayback Machine

    Barûske H. - 1997 - Erich von Pommern. Ein Lebensbild. Hinstorff verlag, Rostock Erslev, K. - 1901 - Erik af Pommern, hans kamp for Sønderjylland og Kalmarunionens opløsning. Jacob Erslevs Forlag. København. Svendsen, N. B. - 2018 - Medieval wars in the Duchy of Schleswig 1410 to 1432 and the quest for the Nordic countries. Books on Demand. Arkiveret 29. december 2018 hos Wayback Machine

  3. Erik av Pommern – Wikipedia

    no.wikipedia.org › wiki › Erik_av_Pommern
    • Konge
    • Ekteskap
    • Etter Margretes Død

    Allerede fra februar 1389 var de nordiske rikene samlet under én regent, dronning Margrete. I forbindelse med at Erik ble salvet og kronet som dansk og svensk konge i Kalmar 17. juni 1397, ble det utstedt et papirdokument (Unionsbrevet fra Kalmar) som dels er forstått som utkast til en unionstraktat, dels som utkast til en håndfestning som skulle utstedes i seks eksemplarer på pergamentog med hengende segl, tre eksemplarer fra kongen til hvert av de nordiske riksrådene, og tre motbrev fra deres side. Det er ikke belegg for at dette noen gang skjedde. Selv om Erik formelt var konge i alle tre riker fra 1396, var det i stor grad Margrete som hadde den faktiske styringen av rikene frem til hun døde i 1412.

    Margrete brukte mange år på å finne en passende ekteskapskandidat til Erik og forhandlingene med kongehuset i England om giftermål med Henrik den IVs datter Filippa startet i 1400. I oktober 1406 ankom den 12 år gamle bruden til Lundi Danmark (nå i Sverige) med mengder kostbart utstyr og en stor eskorte. Ved hjemkomsten beskrev gjestene Erik som «livlig, sterk og kjekk av vesen» og at han mottok gjestene med «middelmådig belevenhet».

    Først da Margrete døde i 1412overtok Erik den reelle styringen og fortsatte de reformene som Valdemar Atterdag og Margrete hadde påbegynt. Han innehadde imidlertid ikke Margretes diplomatiske evner. Kort etter Margretes død innkalte Erik til det første danehoff på lang tid. Dets oppgave var å benytte dansk rett til å dømme i saken mellom den danske kongen og den holstenske greveslekten om det slesvigske lenet. Erik påsto overfor danehoffet at Slesvig var hjemfalt til kronen som forbrudt len ettersom Gerhard VIog hans barns formyndere hadde brutt lenseden til kongen ved å føre våpen mot ham. Danehoffet dømte til Eriks fordel under henvisning til Sjællandske lovs bestemmelser om at den som førte avindskjold mot riket har forbrudt sin eiendom. Han innførte en moderne sentralstyring ved å tilsette egne fogder i Norge og Sverige som var direkte underlagt ham. Som unionskonge forsøkte Erik å hindre hansaens og den tyske ordens voksende økonomiske og militære hegemoni i Østersjøen. Kongen...

  4. Talk:Eric of Pomerania - Wikipedia

    en.wikipedia.org › wiki › Talk:Eric_of_Pomerania
    • Portrait
    • Union Arms
    • Duke of Pomerania
    • Eric of Pomerania Crowned in Norway in 1392?
    • Undiscussed Move from Eric of Pomerania
    • Better portrait?
    • Merger Proposal
    • Eric Gryf Listed at Redirects For Discussion

    The caricature is contemporary (I believe the full picture also features a Byzantine Emperor and, if I remember correctly, the Holy Roman Emperor). Do we have any information about the Polish portait and its age? Valentinian (talk) / (contribs)23:57, 3 December 2006 (UTC)

    Twthmoses rightly identifies the three crowns in Eric's union arms as representing the Kalmar Union, and not Sweden. But he objects to the idea that the dividing cross also refers to this union. We will probably never know for sure, but it is very likely 'not' a Dannebrog cross, which would only refer to one of the three kingdoms of this union. The Dannebrog cross appearing in later greater arms of Denmark-Norway is usually shown with fimbriated edges in order to identify it expressly as derived from the flag, with a white cross on a red field. The cross in Eric's union seal is more likely the red cross of the flag that he unsuccessfully tried to adopt for the Kalmar union. That theory has been advocated by the well-known Danish expert on heraldry, Nils G. Bartholdy. See his article:"De tre kroner og korset. Unionssymbolik, ambition og rivalitet", in: Heraldisk tidsskrift, 76 (1997), pp. 233-260. More on the flag of Norden in the FOTW article http://flagspot.net/flags/xn_nordn.html....

    The article says that he was Duke of Stolp/Słupsk from 1449-59. Dukes of Pomerania lists a "Casimir I" as the duke during that time period. Olessi (talk) 20:00, 20 February 2008 (UTC)

    It seems like there is some evidence for this. I found this while I was making the article on Royal coronations in Norway. Does anyone know more about it? -- Nidator T / C20:13, 29 March 2008 (UTC) 1. Yes. Eldbjørg Haug at the University of Bergen believes she has found evidence for this, and has written an article about it in Historisk Tidsskrift. Some historians have been convinced, others have not. There was a debate about it in Historisk Tidsskriftin the 1990s. At the moment it would be correct to say that this is disputed in the scholarly community, which is more or less what the article says at the moment. 2. Debating the merits of the claim is not for us to do here at wikipedia, of course. But to summarize, from memory, Haug has found a letter written by the King of England to queen Margrethe, where he congratulates her on Erik's recent coronation as King of Norway. The counterargument goes that the English king may in fact have been referring to Erik's hailing as King of Nor...

    Articles are to be located at the most commonly used name - it doesn't matter that other kings are located at their numeric title. Eric of Pomerania is never referred to as Eric 7 but invariably as Eric of Pomerania. This is like moving Gorm the Old to Gorm 1 or Magnus the Pious to Magnus 1st. The article has to be moved back.·Maunus·ƛ·18:53, 7 August 2009 (UTC) 1. That would necessitate moving all the previous Erics (I through VI) to their respective nicknames as they are all commonly referred to as such in Denmark. And before you ask: using the Arabic numeral was a blunder, but I'm waiting for a removal of the present Eric VII redirect to accomplish the "reversal". Favonian (talk) 18:58, 7 August 2009 (UTC) 1.1. And once it's done, there will of course be a redirect "Eric of Pommerania" -> "Eric VII of Denmark". Favonian (talk) 19:01, 7 August 2009 (UTC) 1.1.1. If all the Eriks need to be moved then so be it - they shouldn't be in those locations in the first place. The naming gui...

    I changed the info box portrait to one with better color and more of him visible. Another editor changed it back to the severely cropped version with dull color, giving the opinion that the new one is not better and the question "who wants to see the frame?" I am reverting that, not to make war but to discuss. SergeWoodzing (talk) 07:38, 1 December 2010 (UTC) 1. Personally I don't see much of a difference beside it's brighter and includes more unneeded space and framing. Can you crop this image and remove the frame? In the infobox picture you don't really want to include the frame of the portait. Although I think this argument really depends on one's opinion. --Queen Elizabeth II's Little Spy (talk) 07:52, 1 December 2010 (UTC) 1.1. I agree. Shall we ask for a Third opinion? SergeWoodzing (talk) 07:54, 1 December 2010 (UTC)

    Cecilia (royal mistress) should be merged into Eric of Pomerania. Cecilia is only notable in the context of being Eric's mistress, so a separate article is unnecessary. Also, there is very little information about her; this information can be merged into Eric's page without causing article size problems. Jenphalian (talk) 02:53, 10 January 2013 (UTC) 1. I say no; many people are notable because of their connection to powerholders, but this form of notability does not mean that they are not notable enough for their own article. The information is already to much to add to the article of Eric. There may also be more to add eventually. --Aciram (talk) 08:51, 10 January 2013 (UTC) 1. The article is a bit scrappy but I think does just about pass notability. Not everybody who had a brief affair with a king is inherently notable, but we already have several articles on royal mistresses. PatGallacher (talk) 11:51, 10 January 2013 (UTC) 1. 1.1. A connection to a powerful person isn't enough...

    An editor has asked for a discussion to address the redirect Eric gryf. Please participate in the redirect discussion if you wish to do so. signed, Rosguill talk22:02, 11 May 2019 (UTC)

  5. Erik av Pommern – Wikipedia

    nn.wikipedia.org › wiki › Erik_av_Pommern

    Erik av Pommern (fødd ca. 1382–død 1459) var norsk, dansk og svensk konge. Som konge av Noreg vert han kalla Eirik III og regjerte frå 1389 til 1442.Han var konge av Danmark som Erik VII og av Sverige som Erik XIII frå 1396 til 1439.

    • Bogislav Vratislavsson av Pommern
    • 1382
  6. Jun 05, 2019 · Erik af Pommern (Erik 7., oprindeligt Bugislav; født 1382 i Darłowo, død 1459 i Pommern), var søn af hertug Vartislav VII af Pommern-Stolp og Maria af Mecklenborg-Schwerin, fostersøn og søsterbarnebarn til Margrete 1., konge af Norge 1389-1442, Danmark og Sverige 1396-1439.

  7. List of Danish monarchs - Wikipedia

    en.wikipedia.org › wiki › Monarchs_of_Denmark

    (Erik af Pommern) 17 June 1397 – 1439 (deposed) c. 1381/82 Rügenwalde Castle only son of Polish Duke of Pomerania Wartislaw VII and Mary of Mecklenburg-Schwerin Philippa of England 26 October 1406 Lund Cathedral no issue 3 May 1459 Rügenwalde Castle (Poland) aged 76–78

  8. Pommern - Wikipedia, den frie encyklopædi

    da.wikipedia.org › wiki › Pommeren
    • Historie
    • Nutidens Pommern
    • Eksterne Henvisninger

    Pommern i forhistorisk tid

    Fra cirka 1200 f.Kr til folkevandringstiden i det 5. århundredevar Pommern befolket af keltisk og germansk talende stammer.

    Pommeranerne

    Oprindelig fandtes i Pommern keltiske folk, men allerede i den romerske kejsertid beboedes landet af de til vandalernes stamme hørende rugiere og turcilinger. Først i slutningen af 5. og i 6. århundrede indvandrede venderne, der benævnte landet Po more (kystland), mens nordboerne kaldte det Vendland, hvorefter de øst for Oder boende folk, på Karl den Stores tid, benævntes pomorjaner (Pomerani). Pommeranerne kom i det 10. århundrede under indflydelse af sine kristne naboer – fra vest de tyske...

    Pommern under Gryf-dynastiet

    I 1164 blev sakseren Henrik Løve lensherre over Pommern. Efter kejser Frederik Barbarossas sejr over Henrik Løve blev Pommern en del af det tysk-romerske rige. I 1181 ophøjedes Fredrik Barbarossa Warcisławs søn, hertug Bolesław I, til tysk-romersk rigsfyrste. Gryferne herskede som fyrster over Pommern frem til huset uddøde på sværdsiden i 1637. Pommern blev besat af Danmark i 1185, før det, bortset fra Rügen, faldt tilbage til det tysk-romerske rige ved slaget ved Bornhöved i 1227. Rügen havd...

    Det historiske Pommern er i dag delt mellem: 1. Polen i voivodskaberne: 1.1. Pomorskie 1.2. Kujawsko-pomorskie 1.3. Zachodniopomorskie 2. Tyskland 2.1. Mecklenburg-Vorpommern

    Olaf Kayser: "Pommern" i: Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind XIX (1924), s. 389-391
    Klaus-Dieter Kreplin: Siedlungsgeschichte und „Volkstums“geschichte; 2001(tysk artikelsamling)
  9. Øresundstolden - Wikipedia, den frie encyklopædi

    da.wikipedia.org › wiki › Øresundstold
    • Baggrund
    • Oprindelse
    • Nye Toldafgifter
    • Læstetold
    • Det Engelske Omgåelsesforsøg
    • Fyrpenge Og Lastetold
    • Den Nordiske Syvårskrig Og Kalmarkrigen
    • Frit Hav Eller Lukket Hav
    • Torstenssonfejden
    • 1700-tallet

    I løbet af vikingetid og ældre middelalder fik Øresund en voksende international betydning. Allerede i vikingetiden var det her, at slaget ved Svold fandt sted, omkring 1170 lod biskop Absalon opføre det første Københavns Slot og omtrent samtidig blev den sydlige del af sundet et sted af international vigtighed i form af det årlige sildefiskeri med dertil hørende marked, som voksede op ved Skanør, ikke mindst fremmet af tyske købmænd, der havde adgang til salt fra Oldesloe og Lüneburg til nedsaltning af silden og dermed muligheden for omfattende eksport og handel. Samtidig med skånemarkedet skete en stadig stigning i handel og skibsfart mellem Nordvesteuropa og Østersøen, især Rusland. Tidligere var denne transithandel foregået over Hedeby (senere Slesvig), og efter grundlæggelsen af Lübeck i 1143 ad en transitrute med Hamborg via floderne Elben og Trave, men i løbet af det 13. århundrede fik en ny rute norden om Jylland, kaldet "ummelandsfarten" hurtigt voksende betydning og blev d...

    Det nøjagtige tidspunkt for toldens indførelse er usikkert. Normalt nævnes 1429 som det år, hvor tolden ubestrideligt var indført, men indførelsen skete muligvis nogle år før.Erik af Pommern var utvivlsomt den første danske konge, som, antagelig fra slutningen af 1425, opkrævede told i Helsingør af fartøjer, der sejlede gennem Øresund. Afgiften var 1 engelsk nobel pr. mersskib. Et mersskib havde en mastekurv til udkig, og små både og pramme gik derfor fri af tolden. For at sætte trumf bag kravet lod Erik opføre fæstningen Krogen eller Ørekrog (senere ombygget til Kronborg) i 1426 og forhøjede tårnet i Helsingborg, ligesom han i 1434 lod opføre Malmøhus.Som en bivirkning af kongens politik fik Helsingør købstadsprivilegier i 1425. Allerede tidligere havde danske konger formået at udnytte de gunstige forhold i Øresund. I 1361 blev indført en såkaldt pundtold af hansestæderne som godtgørelse for, at den danske konge beskyttede handelsskibe i Øresund mod sørøvere, og ligeledes blev opkr...

    Under Christoffer af Bayernblev i 1444 indført en ny mindre afgift i tilknytning til Sundtolden, såkaldte skriverpenge til tolderen i Helsingør. Kong Hans lod indføre nye toldafgifter, således vintold fra 1472 og toldsalt fra 1475. Fra samme tid blev ligeledes for at undgå lurendrejere (skibe der forsøgte at undgå betaling) indført toldbetaling i Nyborg og Fredericia af fartøjer, som sejlede gennem Bælterne. For at sætte magt bag kravet blev der senest fra midten af 1500-tallet udstationeret bevæbnede vagtskibe både i Storebælt og i Øresund, og denne praksis blev opretholdt også senere.Det var også kong Hans, der fra omkring 1508 indførte en differentiering af tolden således, at skibe i ballast skulle betale mindre end skibe med ladning.

    Christian II besluttede i 1517, at tolden i fremtiden skulle beregnes efter læstetal: "en gylden for hver tiende læst". Dette indebar en vigtig forandring, idet det herefter var skibenes fragtevne, som blev lagt til grund for toldens størrelse. De følgende år forhøjedes tolden. Både den tyske kejser og Nederlandene protesterede, og der blev ført langvarige forhandlinger.Ligeledes indførte Christian betaling af tøndepenge til dækning af omkostningerne ved fyrtønder i 1519. Grevens Fejde 1534-1536 fik også en indflydelse på Øresundstolden. Først og fremmest sikrede Sverige sig toldfrihed, idet Gustaf Vasa udtrykkeligt i 1535 havde krævet dette som modydelse for den hjælp, som han ydede kongen under Grevens Fejde. Magtpolitisk bevirkede udfaldet af fejden, at Lübecks magt blev brudt, og at de hidtil ikke privilegerede Nederlande nu fik voksende interesse i Østersøhandelen. Efter Grevens Fejde blev i 1544 indgået en aftale mellem den tyske kejser og Nederlandene på den ene side og Danma...

    I midten af 1500-tallet indtraf en begivenhed, som i en periode også skulle få indflydelse på Øresundstolden. I 1553 lod det engelske handelskompagni "Company of Merchant Adventurers to New Lands" udruste en ekspedition på 3 skibe under ledelse af Sir Hugh Willoughby og med Richard Chancellor som søkyndig for at søge efter Nordøstpassagen. Ekspeditionen forlod Themsen den 11. maj og nåede i begyndelsen af august nordkysten af Norge, men ved Nordkap splittede en storm flåden. Mens Sir Willoughby senere døde af sult, lykkedes det Chancellor at nå til Dvinas munding nær klosteret Sankt Nicolaus den 24. august. Herfra rejste han så over land til Moskva, som han nåede i slutningen af 1553. I Moskva blev den engelske ekspedition velvilligt modtaget, og der blev indgået en aftale, der blev forløberen for en egentlig handelstraktat mellem de to riger. Ekspeditionen var således mislykket med hensyn til sit egentlige formål men fik som sin – utilsigtede – gevindst etableringen af en engelsk-m...

    I 1562 lod Frederik II indføre en ny afgift, "fyrpenge", på alle varer, herunder dansk og såkaldt "priviligeret" gods til finansiering af en forbedring af fyrvæseneti danske farvande. Den 25. februar 1567, mens Peder Oxe var rigshofmester og Frederik II endnu var konge, blev Øresundstolden ændret til en afgift af lasteevnen og lasten i lighed med fyrpengene, hvilket tredoblede indtægterne. Hvis skibet var lastet, skulle der betales 1 daler, hvis det var i ballast 1/2 daler. Ordningen blev imidlertid ikke gennemført efter sit pålydende, idet tolderen nægtede at gennemføre den. I stedet fik han gennemført, at skibe i ballast skulle nøjes med 1/4 daler pr læst, mens skibe, der sejlede på Narva, fik tolden forøget til 4 daler. Ligeledes blev der opkrævet told ved Storebælt og Lillebælt. Lastetolden blev ophævet allerede i 1568 efter protester fra De Spanske Nederlande men atter genindført 30. marts 1571, da der var udbrudt krig mellem Spanien og dets nederlandske besiddelser og betydnin...

    Under Den Nordiske Syvårskrig (1563-1570) blev tolden atter forhøjet, og 1565 og 1566 blev påbudt en spærring af Sundet for at forhindre vareindførsel til Sverige. Ved Freden i Stettin 1570 blev det bestemt, at svenske undersåtter skulle have ret til at drive handel i Danmark og Norge samt sejle gennem Øresund til Vesterhavet, "uden forhindringer og besvær, som af Arild har været brugeligt". Johan 3. klagede både i 1577 og i 1580 over, at svenske skibe ikke toldfrit kunne passere Sundet. På grænsemødet i Flacksjöbäck i 1591, som indtraf kort efter, at Christian IV var blevet konge, bestemtes udtrykkeligt, at "undersåtterne på begge sider skulle være fuldstænding forskånede for at afgive told af det gods, som de selv ejede, som Danmarks undersåtter enten førte ind i Sverige eller ud af riget eller også svenske undersåtter førte ind i Danmark og Norge gennem Sundet eller også ud af riget". Disse bestemmelser blev imidlertid ikke overholdt af nogen af parterne, og toldstridighederne va...

    I begyndelsen af 1600-tallet blev spørgsmålet om havenes frihed et omstridt folkeretsligt emne. Hugo Grotius udgav 1609 sin bog "Mare liberum" og i 1625 "De jure belli et pacis", hvori han hævdede, at skibe skulle have ret til fri ubevæbnet gennemsejling men samtidig anerkendte den ansvarlige stats ret til at opkræve en afgift til kompensation for afmærkning og fyrvæsen og Selden beskæftigede sig i 1636, i anledning af Karl Is krav på herredømmet over Nordsøen, i sin bog "Mare clausum" med samme emne. Christian IV anså sig at have fuld ret til Østersøen syd om en linje mellem Gotland og Øsel, og gennem hans krav på Østersøvældet (Dominium Maris baltici) blev Øresundstolden kernepunkt i hans nordiske politik. Han påvirkedes derved tillige af monarkiske, finansielle hensyn, da toldkammeret i Helsingør stod direkte under hans kontrol, og indkomsterne altovervejende tilfaldt hans personlige kasse. Han forsøgte derfor at sikre sig den størst mulige indkomst af tolden. Det førte til, at d...

    Den svenske toldfrihed var Christian IV en torn i øjet, og det kan ikke nægtes, at Nederlandene, som havde en stor del af Sveriges handel i sine hænder, hensynsløst benyttede sig deraf. Under trykket fra den fælles fare indgik Sverige og Generalstaterne et forbund til søfartens beskyttelse i 1640. Fra nederlandsk side kom man desuden med et forslag om at undgå sundet med en kanal mellem Østersøen og Nordsøen. Generalstaterne åbnede forhandlinger med Danmark i Stade1641, ved hvilke de protesterede mod al Sundtold, henviste til aftalen i Speyer og lignende, men da der fra danske side blev henvist til fordelene ved, at Sundtolden fortsat blev opkrævet, og samtidig blev nederlændingene tilbudt en privilegeret stilling, så nøjedes disse med en nedsættelse af tolden. De mange og til dels nyindførte afgifter skæpede modsætningsforholdet til Sverige. Den svenske rigsforstander Axel Oxenstierna var udpræget modstander af både dem, Sundtolden og Danmarks kontrol over Sundet og ønskede en afsl...

    Den Store Nordiske Krig 1700-1721 fik også indflydelse på Øresundstolden. Den 15. juni 1701 lykkedes det nederlændingene at få indgået en handelstraktat for 20 år, der fastslog, at disse skulle ligestilles med dansk-norske købmænd. De måtte ikke blive pålagt nogen særlig eller højere told eller afgifter, de skulle kunne handle frit, deres skibe skulle i princippet slippe for at blive visiterede, og enhver fremtidig lettelse for danske skibe skulle også gælde for dem.Bestemmelserne skabte en farlig præcedens og svækkede styrets mulighed for at føre en fordelagtig handelspolitik over for danske købmænd. Sverige, der nu kontrollerede den side af Sundet, som fartøjerne mest sejlede på, mistede sin toldfrihed ved freden i Frederiksborg 1720 og måtte underkaste sig toldrullen fastlagt i Christianopel. Denne tilstand bekræftedes efter Napoleonskrigene ved freden i Kieli 1814.

  10. Philippa af England - Wikipedia, den frie encyklopædi

    da.wikipedia.org › wiki › Philippa_af_England
    • Baggrund
    • Møntreform
    • Organisator Af Københavns Forsvar
    • en Dødfødt Søn
    • Død
    • H.C. Andersens Eventyr
    • Litteratur

    Philippa blev født på Peterborough slot. Efter flere års forhandlinger om et ægteskab mellem Philippa og Erik af Pommern blev brylluppet holdt i Lund den 26. oktober 1406. Hendes bryllupsdragt var en tunika og en kappe af hvid silke, kantet med skind af gråegern og hermelin og regnes som den første dokumenterede hvide brudekjole. 1. november 1406 blev hun tolv år gammel kronet som dronning af Danmark, Sverige og Norge. Det bidrog nok til det gode danske forhold til Henrik Søfareren, at hans kusine Philippa var blevet gift med den danske konge.

    Den 8. oktober 1424 kom hun til enighed med Hamburg, Lübeck, Lüneburg og Wismar om at slå samme mønt som dem. Mønten blev kaldt "Philippas søsling", og blev præget i Lund. Samtidig blev der slået hulpenninge af sølv i Lund og Næstved. Philippas møntreform indebar, at tidligere danske mønter blev devaluerede; at man fik sat værdi på udenlandsk valuta, så disse mønter kunne bruges i de nordiske lande; og at de nye danske mønter var lovlig betaling i Skandinavien og i Hansa-byerne. Med en aftalt møntvægt på 1,37 gram indeholdt Philippas søsling kun 0,96 gram rent sølv, mod Hansa-byernes mønt med 1,03 gram rent sølv. Hendes aftale sikrede altså, at Norden kunne cirkulere mønter med op til 6,5% mindre sølvindhold, og alligevel bytte lige over i handel, mod at hun opgav kravet om at kun dansk valuta gjaldt i Danmark. 9.oktober 1425 sluttede også Rostock, Stralsund og Greifswald sig til møntunionen. Men i 1426 brød der krig ud mellem Danmark og Holsten, og dermed var det også slut med afta...

    Selv efter at Erik af Pommern var kommet tilbage fra sin rejse, fortsatte Philippa sit engagement for kongedømmet. Hun dømte i tvister blandt undersåtter og i 1428 organiserede hun med held forsvaret af København mod angribende styrker fra hansestæderne. Om foråret havde den hanseatiske flåde samlet sig ved Wismar – det drejede sig om 260 skibe med en besætning på 12.000 mand. 6.april 1428 sejlede de ind i Øresund og skabte stor forvirring i København. Kong Erik var i Sorø og ville ikke forlade sine andagtsøvelser der. Philippa, der befandt sig på Københavns Slot, delte våben ud og lovede belønning for udvist tapperhed. Den danske flåde lå rigtignok i havnen, men så tidligt på året var kun en lille del færdigt udrustet, så løsningen var at bygge en tømmerflåde, som sammen med nogle krigsskibe lagde sig i dybet uden for havnen. Det blev humoristisk foreslået, at tyskerne var kommet for at hente "den danske ko", og derfor ikke medbragte anden ballast end salt og tomme tønder til at fr...

    Philippa fødte muligvis en dødfødt dreng i 1429. Dette rygte er dog ikke bekræftet (Flemberg 2015). Hun fik ingen flere børn, og blev kun 35 år gammel.

    Under et besøg i Vadstena kloster blev hun uventet syg og døde der 5.januar 1430. Hendes død var et stort tab både for Erik og kongedømmet. Hun blev gravlagt i det St. Annas kapel, som hun selv havde indstiftet i Vadstena klosterkirke, og i forbindelse med begravelsen skænkede Erik klosteret rige gaver til hendes minde. Til gengæld forlangte han, at klosteret skulle ansætte ti præster, der på omgang skulle bede og synge kong Davids salmer for hendes sjæls frelsedøgnet rundt. Det var et meget belastende "gave" for klosteret. Philippa havde været meget afholdt af Københavns befolkning, og de tog det ilde op, at kong Erik holdt hendes hofdame Cæcilie som sin frille. Ridderen Oluf Axelsen Thott talte nok på manges vegne, da han standsede Cæcilie en dag, da han traf hende på Højbro på vej til slottet, og spurgte hende, om hun ville tage en besked med til kongen. Da hun svarede ja, smækkede Axelsen hende over enden og bad hende med grove ord om at fortælle kongen, at hun skulle drive ham...

    Philippa optræder i H.C. Andersens eventyr Gudfaders billedbog fra 1868: "Men Een blev tilbage i Kjøbenhavn, et Kongehjerte, et Kongesind. Seer Du Billedet her, den unge Kvinde, saa fiin og spæd, med havblaae Øine og hørguult Haar; det er Danmarks Dronning Philippa, Englands Prindsesse. Hun blev i den ængstede Stad, hvor i de smaa Gyder og Gader, med de steile Trapper, Skure og tilklinede Boder, Byfolkene vrimle og vide ikke ud eller ind. Hun har Mands Mod og Hjerte; hun kalder Borgere og Bønder, opmuntrer, opmander. Skibene tiltakles, Blokhusene faae Mænd, Karrebasserne knalde; der er Ild og Damp, der er godt Humeur, Vorherre slipper ei Danmark. Og Solen skinner ind i alle Hjerter, den lyser ud af alle Øine i Seirsglæde. Velsignet være Philippa! Det er hun i Hytte, det er hun i Huus, det er hun i Kongens Slot, hvor hun pleier de Saarede og Syge. Jeg har klippet en Krands og lagt om Billedet her," sagde Gudfader. "Velsignet være Dronning Philippa!""

    Troels Dahlerup: "De fire stænder. 1400-1500" (i: Olaf Olsen (red.): Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie, bind 6; 1989; ISBN 87-89068-08-4)
    Marie-Louise Flemberg: Philippa, Engelsk Prinsessa - nordisk unionsdronning. Santerus Förlag 2015; ISBN 9789173590891
  11. People also search for
  1. Ad
    related to: erik af pommern wikipedia english