Yahoo Web Search

  1. Oluf I - Wikipedia bahasa Indonesia, ensiklopedia bebas

    id.wikipedia.org › wiki › Oluf_I

    Oluf I. Olaf I ( bahasa Denmark: Oluf; skt. 1050 – 18 Agustus 1095 ), dijuluki Olaf Hunger, merupakan Raja Denmark sejak 1086 hingga 1095, setelah kematian saudaranya, Knud IV yang Suci. Ia adalah putra Raja Svend II Estridsson dan seorang gundik yang tidak diketahui, ia merupakan putra Svend ketiga yang bertakhta.

  2. Olaf II of Norway - Wikipedia

    en.wikipedia.org › wiki › Olaf_II_of_Norway

    Olaf II Haraldsson (c. 995 – 29 July 1030), later known as Saint Olaf (and traditionally as St. Olave), was King of Norway from 1015 to 1028. Son of Harald Grenske, a petty king in Vestfold, Norway, he was posthumously given the title Rex Perpetuus Norvegiae (English: Eternal/Perpetual King of Norway) and canonised at Nidaros by Bishop Grimkell, one year after his death in the Battle of ...

  3. Erik I dari Denmark - Wikipedia bahasa Indonesia ...

    id.wikipedia.org › wiki › Erik_I_dari_Denmark

    Erik I ( ca. 1060 1060 – 10 juli 1103), juga dikenal sebagai Erik yang Baik, ( bahasa Denmark: Erik Ejegod ), merupakan seorang Raja Denmark setelah saudaranya Oluf I pada tahun 1095. Ia adalah putra Svend II. Identitas Ibundanya tidak diketahui. Ia menikahi Bodil Thrugotsdatter .

    • 1095–1103
    • Oluf I
  4. Nils Malmros - Wikipedia bahasa Indonesia, ensiklopedia bebas

    id.wikipedia.org › wiki › Nils_Malmros

    Nils Malmros (kelahiran 1944) adalah seorang sutradara dan penulis latar Denmark. Kehidupan awal dan pelatihan pengobatan. Nils Sigurd Malmros lahir pada 5 Oktober 1944 di Århus, Denmark sebagai putra dari Richard Malmros, profesor pembedahan otak di Universitas Aarhus, dan Eli Cold.

    • Marianne Tromholt
    • Nils Sigurd Malmros, 5 Oktober 1944 (umur 76), Århus, Denmark
  5. Margaret I dari Denmark - Wikipedia bahasa Indonesia ...

    id.wikipedia.org › wiki › Margaret_I_dari_Denmark

    Margaret I ( bahasa Denmark: Margrete Valdemarsdatter, bahasa Norwegia: Margrete Valdemarsdotter, bahasa Swedia: Margareta Valdemarsdotter) ( 1353 – 28 Oktober 1412) adalah Ratu Denmark, Norwegia dan Swedia. Ia menjadi Ratu Denmark dari tahun 1375 hingga tahun 1412. Cetak miring berarti penguasa Denmark dan Norwegia.

    • 1375–1412
    • Oluf II
  6. Svend I dari Denmark - Wikipedia bahasa Indonesia ...

    id.wikipedia.org › wiki › Svend_I_dari_Denmark

    Anak. Harald II dari Denmark. Knut, Raja Denmark, Norwegia dan Inggris. Estrid Svendsdatter. Agama. Katolik Roma. Svend I Janggut Garpu, juga disebut Swegen dan Swein, ( Nordik Lama: Sveinn Tjúguskegg, Norwegia: Svein Tjugeskjegg, Swedia: Sven Tveskägg; Denmark: Svend Tveskæg ), ( 960 – 3 Februari 1014 ), adalah raja Denmark dan Inggris ...

  7. List of Danish monarchs - Wikipedia

    en.wikipedia.org › wiki › Rulers_of_Denmark

    Bagsecg: c. 860s–871. Halfdan: 871–877. Sigfred: c. 873–891 It is generally assumed that he was the immediate successor of Horik II, although that is not certain. His year of succession is unknown, but it was between 864 (when Horik II was still king) and his first appearance as king in the Frankish annals in 873.

  8. Oluf Skotkonung - Wikipedia, den frie encyklopædi

    da.wikipedia.org › wiki › Olof_Skötkonung
    • Krige Med Danmark Og Norge
    • Kristning
    • Mønt Og Bygrundlæggelse
    • Oluf Skotkonungs Afsættelse Og Sidste år
    • Navnet Skotkonung
    • Ægteskab
    • Litteratur

    I begyndelsen af sin regeringstid lå Oluf Skotkonung i krig med den danske konge Svend Tveskæg, hvis rige, Olufs far Erik Sejrsæl, havde regeret over, og som Oluf derfor gjorde krav på. Krigen sluttede med, at Oluf anerkendte Svend som retmæssig konge over Danmark. Det blev sagt, at Oluf foretrak idræt frem for krig, og at det var derfor, Svend Tveskæg kunne tage magten i Danmark. Siden skulle Oluf også mindske den ret til tribut i Estland og Letland, som hans forgængere havde fået. Svends ægteskab mod Olufs mor Sigrid Storråde førte til yderligere tilnærmelser mellem de to konger, og Oluf blev allieret med Svend i de følgende krige mod Norge; de blev afgjort i slaget ved Svold omkring år 1000. Den norske kong Olav Tryggvasons nederlag og død betød, at Norge blev delt mellem sejrherrerne. Bohuslen og den sydlige del af Trøndelagentilfaldt Ouof Skotkonung. Disse lande tabte han dog få år senere til nordmændene. Da det norske rige blev genetableret af Olaf 2. af Norge, udbrød der en n...

    Olof Skötkonung var den første svenske konge, som blev døbt, og som forblev kristen resten af sit liv. Hans far, Erik Sejrsjæl, var også blevet døbt, men vendte tilbage til hedenskabet. Ifølge traditionen blev Olof Skötkonung døbt i 1008 i Husaby nær Kinnekulle i den kilde, der kaldtes Skt. Sigfrids i Västergötland af den engelske missionær og ærkebiskop Sigfrid af York. Han skal også have været Skarasførste biskop. Kildegrundlaget er problematisk, og der findes tre forskellige, om hvem det er blevet hævdet, at de døbte kongen. Det er Sigfridslegenden fra omkring 1200, som angiver, at det var Sigfrid. Problemet med Sigfridslegenden er, at det er en tendentiøs kilde, skrevet for at fremstille Sveriges yngste stift, Växjö, som det ældste.Der findes heller ingen anden kilde, der kan bekræfte hændelsesforløbet, fx findes der ingen spor, der bekræfter eksistensen af en ærkebiskop Sigfrid af York. Ifølge Adam af Bremen skal det have været Thurgot, der grundlagde Skara stift i 1014, og som...

    Oluf Skotkonung er den første, som slog mønt i Sverige. Det skete omtrent samtidig med de første mønter i Norge. Ligesom de første danske mønter bar de kongebilleder og indskrifter. Mønterne har stor lighed med samtidige engelske pennies, og det var sandsynligvis den samme mester, Godwine, der udformede mønterne i de tre lande. Han stammede fra England. På Olufs første mønter omtales han som "Olof, konge i Sigtuna", men senere som "Oluf sveernes konge". Samtidigt blev der grundlagt nye byer i alle de tre nordiske riger. Byer, som i reglen lå i udkanten af kongens magtområde, muligvis med det formål at understøtte de kristne kongers ambitioner i ellers hedenske områder. Den by, som Oluf (eller muligvis hans far Erik) grundlagde, var Sigtuna, hvor også møntværkstedet lå. Dér er bl.a. fundet møntstempler. De stempler, der blev benyttet i dette værksted, bar dog ikke indskriften Oluf, men Knud. Det har ført til spekulationer om, at Knud den Store en tid regerede over byen, men intet and...

    Ifølge kirkehistorikeren Adam af Bremen skulle Oluf Skotkonungs kristne tro have ført til utilfredshed blandt de hedenske sveer. De afsatte ham derfor og indsatte i stedet hans (ligeledes kristne) søn Anund Jakob som konge. De sidste år af sit liv fungerede han derfor efter eget valg kun som vasalkonge i Västergötland. Snorre Sturlasson angiver et andet motiv til sveernes beslutning. Årsagen skulle have været utilfredshed med Olufs langvarige krig mod Norge, som også havde medført, at landene på den anden side af Østersøen havde frigjort sig fra svensk overhøjhed. Snorre skrev, at Olufs uvilje mod at lytte til gode råd var anledningen til, at Upplands lovmand Torgny sammen med sin vestgøtiske kollega Emund og Västergötlands jarl Ragnvald på sveernes ting fik afsat Oluf og valgt sønnen i stedet.Oluf fik derpå Västergötland og lov til at beholde sin kongetitel som kompensation. Anund Jakob var dog hans overkonge. Det varede imidlertid ikke længe, før far og søn var blevet så forsonede...

    Det findes mange forklaringer på, hvorfor Oluf fik tilnavnet Skotkonung, oprindeligt skotkonongær. En tolkning går ud på, at det peger på kvindens skød, fordi Oluf angiveligt blev født ved kejsersnit, eller fordi han blev valgt til konge, inden han var født. Hvis navnet oprindeligt var skotkonung, kan det betyde, at han havde tilbragt en periode i Skotland. Disse tolkninger er dog højst usikre. Andre forklaringer er dog endnu mere kontroversielle; fx at det var en dialektal udtale Götkonung, eller Skattkonung i betydningen lydkonge. Ingen af disse forklaringer støttes af kildematerialet, og de er udelukkende baseret på tolkning af ordet skotkonongær. Tolkningen Skatkonge i betydningen møntkonge kan derimod have en vis sandsynlighed: Oluf Skotkonung var den første konge som slog mønt i Sverige. En anden tolkning af Skattkonung, som heller ikke kan bevises, er, at Olof var den første, der indførte gebyr for leding, når den udeblev. Det udvikledes til skat i den moderne betydning. Ende...

    På et togt til Vendland havde han taget Edla, en datter af en vendisk høvding, til fange og gjorde hende til sin frille. Senere giftede han sig med Estrid, der var en kristen (obotritisk) fyrstedatter.

    Hagerman, Maja (1996). Spåren av kungens män. Stockholm: Rabén Prisma. ISBN 91-518-2927-4.
    Harrison, Dick (2002). Jarlens sekel. Stockholm: Ordfront förlag. ISBN 91-7324-999-8.
    Henrikson, Alf (1963). Svensk historia. Stockholm: Bonniers. ISBN 91-0-046394-9.
  9. Margrethe 2. - Wikipedia, den frie encyklopædi

    da.wikipedia.org › wiki › Dronning_Margrethe_II
    • Formalia
    • Opgaver
    • Residenser
    • interesser
    • Interview Med Politiken Om Klimaforandringer
    • Portrætter Og Buster
    • Titler, Prædikater, Æresbevisninger Og Æresudnævnelser
    • Se også

    Margrethe II er Danmarks dronning i medfør af Tronfølgeloven af 1953, og tilhører den glücksburgske slægt. Dronningen tituleres Hendes Majestæt Dronning Margrethe II, i tiltale Deres Majestæt. Idet Margrethe II er barnebarn af Margareta af Connaughter hun nr. 220 i den britiske tronfølge.

    Ifølge Danmarks Riges Grundlov er Danmarks styreform konstitutionelt monarki, hvilket betyder at monarken er statsoverhoved i et land med en demokratisk valgt regering. Monarkens beføjelser er i hovedsagen reguleret gennem en forfatning. I Danmark er monarken afskåret fra alene at udføre politiske handlinger, da dette er regeringen og Folketingets opgave. Love skal underskrives af regenten og af den ansvarlige fagminister, før de er gyldige. Endvidere har dronningen en vigtig rolle i forhold til udnævnelse af og afsked af regeringer. Dronningen har i forbindelse med en såkaldt dronningerunde en vigtig opgave i at udpege den person, der kan mønstre størst opbakning og dermed også skabe grundlag for at danne regering. Når en folketingsvalgt person har skabt grundlag for en regering, der ikke har et flertal i mod sig i Folketinget, vil personen meddele Dronningen dette og anbefale en regeringsudnævnelse på dette grundlag. Dronningerunder er ikke en lovmæssig bestemmelse, men derimod en...

    Den danske stat stiller en række slotte til rådighed for Dronningen som bolig og til repræsentative formål som ramme om hendes virksomhed som statsoverhovede. Derudover ejer regentparret enkelte slotte og ejendomme privat. De fire palæer på Amalienborg Slot i København er kongefamiliens hovedresidens. Dronningen har selv residensbolig i Christian IX's Palæ og anvender desuden Christian VII's Palæsom gæstebolig og til repræsentative formål. Desuden står dele af Christiansborg Slot i København til rådighed for dronningen og anvendes til officielle formål som audienser, statsråd, gallamiddage og nytårskur. Fredensborg Slot benyttes som bolig i forårs- og efterårsperioden, mens Marselisborg Slot i Århus (regentens private ejendom) og Graasten Slot i Sønderjyllandbenyttes en del af sommeren. Derudover ejede regentparret vinslottet Château de Cayx i Frankrig, hvor de indtil prinsens død hvert år holdt sommerferie under private former.

    Dronningen er kendt for sin store arkæologiske interesse og har deltaget i flere udgravninger, bl.a. i Etrurien. Interessen for arkæologi delte hun med sin nu afdøde svenske morfar Gustaf 6. Adolf af Sverige. Dronningen har også mangeartede kunstneriske interesser og evner. Hun har f.eks. i 1970 tegnet Danmarks julemærke og Grønlands julemærke fra 1983. I 1977 illustrerede hun den danske bibliofiludgave af J.R.R. Tolkiens Ringenes Herre. Det skete under pseudonymet Ingahild Grathmer. Siden illustrerede hun Historierne om Regnar Lodbrog 1979 og Bjarkemål 1982 samt Poul Ørums Komedie i Florens 1990. I 2000 illustrerede hun Henrik, prinsgemalens digtsamling Cantabile. I 1987 designede dronning Margrethe kostumer til tv-teatrets Hyrdinden og skorstensfejeren. Hun modtog Modersmål-Prisen i 1989 og lavede i 1991 scenografi og kostumer til balletten Et Folkesagn på Det Kongelige Teater. I 1999-2000 lavede hun découpager til tv-filmen Snedronningen om H.C. Andersens eventyr af samme navn. H...

    I et interview fra Politiken, der blev bragt den 11. april 2020, skabte dronningen debat eftersom hun ikke entydigt anerkender, at klimaforandringerne er menneskeskabte. Dronningen udtalte, at hun ikke var sikker på, at klimaforandringerne og den globale opvarmningvar "direkte" menneskeskabte: Dronningen giver aldrig udtryk for partipolitiske interesserer,men bevæger sig dog ind på et utrolig omdiskuteret politisk emne. Udtalelsen affødte kritik fra flere klimaeksperter og forskere, samt debat i medierne og på Christiansborg, om hvad hendes apolitiskhed tillod hende at udtale sig om i offentligheden. Sikandar Siddique en løsgænger i Folketinget (tidligere repræsenterende partiet Alternativet) skrev bl.a. at Kongehuset omgående burde trække interviewet tilbage.Flere klimaforskere udtalte i den forbindelse at der ikke er nogen tvivl om, at klimaforandringerne er menneskeskabt, men støttede samtidig andre af hendes holdninger (se kapitel nedenfor).

    Et antal buster af dronningen er gennem årene blevet udført, f.eks.: 1. Harald Isenstein en buste fra 1973 der blev opstillet i Korsør Rådhus. 2. Hans Pauli Olsen en buste fra 1997, i Frederiksborgmuseet. Flere portrætter er malet af dronningen. 1. Niels Strøbeks maleri af dronningen stående ved vindue med Amalienborg Slotspladsi baggrunden fra 1975 samt nok et maleri af Strøbek fra 1977 gengivende den kunstneriske dronning. 2. Franciska Clausensmaleri af den siddende dronning er fra 1977. 3. Pietro Annigoni (en)malede i 1978 et ansigtsportræt af dronningen. 4. Victor Brockdorff (en) malede i 1979 et portræt af en siddende dronning, billedet hænger nu i Søofficers-Foreningen. 5. Preben Hornungs maleri på Frederiksberg Sloter fra 1981. 6. Preben Hornung lavede yderligere et maleri af dronningen i 1983, hvor hun er iført Hosebåndsordenensdragt. 7. og endelig et maleri fra 1985 af Preben Hornung med dronningen i lang blå kjole. Nu på Frederiksborgmuseet. 8. Et maleri af Dmitri Zhilinsk...

    Fuld officiel titel

    1. Af Guds Nåde Danmarks Dronning

    Titler og prædikater fra fødsel til død

    1. 14. maj 1940 – 17. juni 1944: Hendes Kongelige HøjhedPrinsesse Margrethe af Danmark og Island 2. 17. juni 1944 – 5. juni 1953: Hendes Kongelige HøjhedPrinsesse Margrethe af Danmark 3. 5. juni 1953 – 15. januar 1972: Hendes Kongelige HøjhedPrinsesse Margrethe til Danmark, Tronfølgeren 4. 15. januar 1972 – nu : Hendes MajestætMargrethe II, Danmarks Dronning

    Æresudnævnelser

    1. Royal Fellow of the Society of Antiquaries of London, 1974 2. Honorary Fellow ved London School of Economics, 1975 3. Lucy Cavendish College, Cambridge, 1989 4. Girton College, Cambridge, 1992 5. Æresdoktor (Doctor of Laws) ved University of Cambridge, 1975 6. Æresdoktor ved University of London, 1980 7. Æresdoktor ved Islands Universitet, 1986 8. Æresdoktor ved University of Oxford, 1992 9. Æresdoktor ved University of Edinburgh, 2000 10. Æresborger (Honorary Freedom) City of London, 2000...

  10. Pema e jetës - Wikipedia

    sq.wikipedia.org › wiki › Pema_e_jetës
    • Përmbledhje
    • Shih Edhe
    • Literatura
    • Lidhje të Jashtme

    Pema e diturisë, që lidhet me qiellin dhe botën e nëndheshme dhe pema e jetës, që lidh të gjitha format e krijimit, janë që të dyja format e pemës botërore ose pemës kozmike. Pemë të ndryshme të jetës rrëfehen në folklor, kulturë dhe fiksion, shpesh në lidhje me pavdekësinë ose pjellorinë. Ato e kishin zanafillën në simbolikën e hershme mitologjike dhe fetare. Pemët kanë pasur një domethënie kuptimore në shumë prej mitologjive të botës antike prandaj atyre u janë dhënë kuptime të thella dhe të shenjta përgjatë epokave. Qeniet njerëzore, duke vëzhguar rritjen dhe vdekjen e pemëve, pastaj lindjen dhe vdekjen vjetore dhe ringjalljen e gjetheve të tyre, shpesh i kanë parë ato si simbole të fuqishme të rritjes, vdekjes dhe rilindjes. Pemët me gjelbërim të përhershëm, të cilat kryesisht qëndrojnë të gjelbërta gjatë gjithë këtyre cikleve, ndonjëherë konsiderohen simbole të përjetësisë, pavdekësisë ose pjellorisë. Pema e jetës ose pema botërore dhe imazhi i saj gjenden pothuajse në gjitha m...

    Darwin, Charles (1859), On the Origin of Species by Means of Natural Selection, or the Preservation of Favoured Races in the Struggle for Life (bot. 1st)), London: John Murray, ISBN 978-1-4353-9386...
    Doolittle, W. F.; Bapteste, E. (2007). "Inaugural Article: Pattern pluralism and the Tree of Life hypothesis". Proceedings of the National Academy of Sciences. 104 (7): 2043–2049. Bibcode:2007PNAS....
    Giovino, Mariana (2007). The Assyrian Sacred Tree: A History of Interpretations, page 129. Saint-Paul. ISBN 9783727816024
    Marsella, Elena Maria (1966). The Quest for Eden. New York: Philosophical Library. ISBN 0802210635. Mungon ose është bosh parametri |language= (Ndihmë!)
  11. People also search for